»det stopper ikke. det stopper aldrig. for nu, på stedet, udvider vi de reelle tal med de imaginære, kvadratrødder af negative tal. det er tal, vi ikke kan forestille os, tal som normalbevidstheden ikke kan rumme. og når vi lægger de imaginære tal til de reelle tal, så har vi det komplekse talsystem. det første talsystem inden for hvilket det er muligt at gøre fyldestgørende rede for isens krystaldannelse. det er som et stort, åbent landskab. horisonterne. man drager imod dem, og de bliver ved med at flytte sig. det er Grønland, det er det jeg ikke kan undvære! det er derfor jeg ikke vil spærres inde.« – »frøken smillas fornemmelse for sne«, peter høeg, 1992
.jpg)
